Nytårsfyrværkeri

Julen nærmer sig. Det samme gør Nytåret og i den forbindelse er der sikkert mange, der hygger sig – ikke mindst Nytårs Aften – med lidt nytårsfyrværkeri. Grundejerforeningen vil gerne i forbindelse med den tilstundende højtid benytte lejligheden til at orientere lidt om de ændrede regler vedr. fyrværkeri.
Først lidt gode råd:

De 5 kendte fyrværkeriråd er følgende:
1. brug altid beskyttelsesbriller.
2. brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri.
3. hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
4. hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
5. gå aldrig tilbage til en fuser.

Vigtigt !
I år er der indført nye regler for salg og brug af fyrværkeri. Således må der kun sælges fyrværkeri i perioden 15. december til 31. december. Derudover må man kun affyre fyrværkeri fra og med d. 27. dec. til og med d. 1. jan., d.v.s. udelukkende disse 6 dage. Resten af året er fyrværkeri et no-go for privatpersoner.
Fyrværkeri bliver godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Når det er godkendt, bliver det mærket med et SIK-nummer. Se altid efter, om fyrværkeriet har sådan et nummer – i modsat fald er det ulovligt.
Kilde: www.borger.dk

Dette indlæg blev udgivet i 2014. Bogmærk permalinket.